Jeg sammensætter en musikquiz ud fra dine ønsker, så du får præcis den musikquiz, der passer til dine gæster. Der vil ofte være forskel på den musikken, der passer til til Peters 20 års fødselsdag og til 50 års jubilæum med folkeskolen.
Det kan synes nemt at lave en musikquiz, men det viser sig ofte at være temmelig tidskrævende at finde på de gode kategorier, den helt rigtige musik, der passer til, finde det rigtige tidspunkt i sangen samt at få det struktureret, så det bliver en overskuelig og lettilgængelig quiz for deltagerne. Dette arbejde gør jeg for dig, og så kan du også selv få lov at være med til festlighederne.
Quizzen kommer i udgangspunktet til at foregå via en storskærm og jeres mobiltelefoner – som du sikkert kender det fra fx. Kahoot, og jeg står for at guide jer sikkert igennem quizzen.
Jeg medbringer udstyr til quizzen – I sørger for hygge og godt humør og en evt. præmie til vinderen.